Kommentarer til Børge Haahr Andersen

Kommentar til Høringsvar om ægteskab mellem to af samme køn af Claes

Claes — Fri, 10 Feb 2012 12:56:35 +0000

Betyder det, at jeg ikke længere er gift med min kone, men skal indgå et nyt ægteskab med hende på nye vilkår? Det lyder godt nok underligt. Men hvad, vi overlever nok begge to.

Kommentar til Om Karl og Børge og Jesu navn. af Gudmund Rask Pedersen

Gudmund Rask Pedersen — Sun, 01 Jan 2012 17:15:27 +0000

Tak, i Jesu navn, for en fin miniprædiken, Børge! NB. Anden juledag mødte jeg min nevøs lille etårige Karl, som ser ud til at kunne bære netop det navn i, vil jeg gerne tro, mindst otte årtier … – Godt nytår – og, ja, netop: i Jesu navn!

Kommentar til Når biskopper bliver politikere og en minister bliver ærkebiskop af Børge Haahr Andersen

Børge Haahr Andersen — Thu, 24 Nov 2011 16:15:49 +0000

Kære Kim. Jeg forsvarer ikke Folkekirken som helhed, men gør opmærksom på, at Folkekirkens lokale kirker har en selvstændighed, hvor man kan fortsætte med at være kirke i troskab mod kirkens grundlag. En kristen kirke kan klare sig uden biskopper, hvis præst og menighed står sammen om kirkens grundlag. Det er min pointe i den nuværende situation. Det er netop angrebet på den lokale præst og menigheds selvstændighed, der gør, at svenske præster er i en anden situation end os danske. I al fald indtil videre!

Kommentar til Når biskopper bliver politikere og en minister bliver ærkebiskop af Kim Thomassen

Kim Thomassen — Thu, 24 Nov 2011 14:04:41 +0000

@Børge
Jeg ved at Folkekirken for Indre Mission samt Luthersk Mission er hjerte blod som i mange år har forsvaret på trods af udviklingen har vist at det kun var et spørgsmål om tid før homovielse i Folkekirken var en realitet. Jeg har svært ved at forstå at man både kan kritisere kirken som er blevet ret verdslig og flyder med tidsånden samtidig med man for enhver pris vil forsvare den på trods af den ikke mange steder mere hviler på Bibelens grundlag. Prøve at se på udviklingen indenfor den svenske kirke, hvor man truer med at fyre præster, hvis de ikke vil vie homoseksuelle par.

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/438616:Kirke—tro–Svenske-praester-paatvinges-vielsesret?all=1

Kan prisen for at forsvarer kirkens enhed for enhver pris ikke blive for høj i længden?.

Kommentar til Skriften alene eller moderniteten alene. af Gudmund Rask Pedersen

Gudmund Rask Pedersen — Mon, 17 Oct 2011 08:01:33 +0000

Når jeg siger Kristi ånd, taler jeg om det vi også kunne kalde ånden fra Kristus. Vi kan såmænd også bare sige Helligånden (altså: Talsmanden), og ligeså vigtigt som “Åndens bundethed til ordet”, som du skriver det, Børge, regne med ordets bundethed til Ånden. Jeg tror ikke ånden – og her hverken ånden eller Ånden – kan fastlåses, indbindes, stænges inde som en død sommerfugl på nåle i en kasse men flyver, hvorhen den vil og har det med at bringe nye vinde med sig – den gode gamle Ånd. Og kald mig så bare en sværmer – natsværmer måske a la Nikodemus.

Kommentar til Skriften alene eller moderniteten alene. af Børge Haahr Andersen

Børge Haahr Andersen — Fri, 14 Oct 2011 06:01:23 +0000

I min øren lyder denne position, Gudmund, som identisk med den gruppe, som Luther med et lidt belastet udtryk kaldte “sværmerne”. Du forkaster det, som i luthersk teologi er så væsentligt, Åndens bundethed til ordet, og finder en instans over ordet, som du kalder Kristi ånd, og som er selvstændig kilde til vejledning om, hvad kirken i dag skal gøre.

Kommentar til Skriften alene eller moderniteten alene. af Gudmund Rask Pedersen

Gudmund Rask Pedersen — Thu, 13 Oct 2011 11:12:58 +0000

Det er næppe, i realiteten, muligt at undgå modernitetens indflydelse – heller ikke for dig, Børge. Det lutherske “Skriften alene” betyder vel heller ikke “Skriften alene” som om der ikke er andet end entydige bogstaver, sætninger og tegn inde i billedet, men hænger uløseligt sammen med det ligeværdige “Kristus alene”. For mig at se betyder det, at vi må læse skriften (biblen) og lytte til traditionen i den bedst tænkelige Ånd (Helligånd) og som børn af tiden og hermed under indflydelse af tillige tidsånden få det bedst mulige ud af det – hvilket for mig som kristen betyder det, som bedst muligt korresponderer med evangeliets Ånd, Kristi ånd. Her er der for mig ingen som helst tvivl om, at vi, ikke af nød, men udaf netop den bedst tænkelige ånd (Kristi ånd) som kirke må kunne rumme par af samme køn, via et kirkeligt vielsesritual set som ægtefæller med Guds velsignelse lyst over deres ægteskab og samliv. Hvorfor skulle vi ikke kunne tage dette skridt på biblens grund, udaf evangeliets ånd?

Kommentar til Løfte eller hensigtserklæring af Gudmund Rask Pedersen

Gudmund Rask Pedersen — Thu, 18 Aug 2011 13:12:55 +0000

Endnu engang: Tak for svar!
Er de virkelig så høje, skilsmisseprocenterne, for anden og trediegangsægteskaber? Det var dog voldsomt og en gal tendens, når man som jeg jævnligt varmer mig ved D. H. Lawrences ord: “Át gifte sig anden gang er at lade håbet triumfere over erfaringen.” og dog vil jeg fortsat varme mig ved udsagnet, som for mig at høre korresponderer med evangeliets Ånd og tale om syndernes forladelse.
Jeg har aldrig, hverken i forbindelse med egen ægteskabsindgåelse, eller som præst ved vielser, opfattet ægteskabsløftet som en hensigtserklæring men netop løfte, samt selvfølgelig herunder: Hensigt, ønske, længsel.
I og med kærligheden vil jeg den anden til døden. Intet mindre.

Kommentar til Løfte eller hensigtserklæring af Børge Haahr Andersen

Børge Haahr Andersen — Thu, 18 Aug 2011 12:48:01 +0000

Jo, det kan jeg godt forestille mig et forløb, hvor kirkens opgave er at fastholde en person i pligten over for den, han har været samboende med i mange år i stedet for at ønske ægteskab med en ny kæreste. (Jvf. den gamle formulering fra ægteskabslysningen under meddelelserne i kirken: “Hvis nogen har noget at indvende mod dette ..”)Forvaltningen af vielsesritualet bygger for mig at se på nogle normative kristne principper kombineret med et sjælesørgerisk skøn ud fra de meget komplicerede enkeltsituationer, vi står over for. Her er der også blandt præster med det samme ægteskabssyn forskellig forvaltning.
Sådan vil det være, når der er blevet stor afstand mellem de bibelske normer og den aktuelle etik i kulturen.
I en tid, hvor 45 % af førstegansægteskaber, 75 % af andengangsægteskaber og 85 % af tredegangsægteskaber opløses – ud over at samlivsbrud mellem samboende par er mellem 80-90 % er det for mig at se vigtigt, at kirken mobilserer en modkultur. En blandt mange ting, kirken kan gøre, er ikke at forvalte ægteskabsløftet på en måde, sådan at det i praksis bliver en hensigtserklæring, der ikke giver kærligheden den trygge ramme, parret har brug for. Det er årsagen til, at jeg sondrer mellem ægteskabslignende forhold og ægteskabet, hvor parret har offentligt forpligtet sig for Gud og mennesker

Kommentar til Løfte eller hensigtserklæring af Gudmund Rask Pedersen

Gudmund Rask Pedersen — Thu, 18 Aug 2011 11:43:11 +0000

Tak for dit svar, Børge – jeg forsøger lige at hage mig fast lidt endnu: Kan du heller ikke fra dit sted se en mulig forvaltning af vielsesmyndigheden hos en såkaldt skrifttro præst, som vil betyde, at han ligesom han siger nej til at vie en fraskilt (iøvrigt uanset den enkeltes skilsmissehistorie), må sige nej til at vie en person, som har levet samboende med en anden person og måske også fået børn med vedkommende, altså stiftet familie, og som så nu står for at gifte sig med en ny partner? Vil du kunne forstå et sådant nej motiveret udfra en læsning/tolkning af de nytestamentlige udsagn omkring ægteskab og seksualitet?