Udkast til forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab (Ægteskab mellem to personer af samme køn)
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie to personer af samme køn)
- Angående ændringsforslaget til lov om ægteskabs indgåelse:
Vi gør opmærksom på at dette lovforslag ikke alene giver to personer af samme køn ret til at kalde sig ægtefæller, men ændrer alle ægteskabers karakter, ved at gøre ægteskabet principielt kønsneutralt. Indtil nu har man i daglig tale og i juridisk sammenhæng sondret mellem et partnerskab, som er et kønsneutralt ord, og et ægteskab, som er et personligt, socialt og seksuelt fællesskab mellem en mand og en kvinde. Fremover skal ordet ægteskab have samme kønsneutrale betydning, som partnerskab har i dag uanset om ægteskabet indgås i folkekirken, i et andet trossamfund eller på rådhuset. Det er en ret unik situation, at folketinget gennem et par lovforslag vil ændre et ords betydning så fundamentalt. Ordet ægteskab er sammen med ord som far og mor, søn og datter centrale identitetsmarkører i privatsfæren og har været en fundamental byggesten i det personlige og sociale fællesskab i vores samfund i årtusinder. Normalt er det kun i totalitære stater, at den lovgivende magt blander sig så fundamentalt i privatsfæren, og vi kan ikke kraftigt nok advare mod, at det sker i denne sag.
Denne bagvedliggende omdefinering af ægteskabsbegrebet har fyldt meget lidt i den offentlige debat. For os at se, har danskerne i almindelighed derfor ikke haft mulighed for at forholde sig til, om det er en udvikling, de ønsker. Vi ønsker at gøre opmærksom på:
* Ægteskabet mellem mand og kvinde er universelt og kendt i alle kendte kulturer til alle tider – om end ikke enerådende – og er den biologisk naturlige. Kun mand og kvinde kan få børn på naturlig vis.
* Det maskuline og det feminine er ikke blot sociale konstruktioner, men en biologisk virkelighed. Børn har brug for begge dele. Vi har allerede nu en lovgivning, som gør det muligt at frembringe børn med den intention, at de ikke skal have både en far og en mor. Indførelsen af det kønsneutrale ægteskab vil formentlig skubbe yderligere til den udvikling, så flere børn vokser op uden både mor og far, og ikke mindst at flere og flere børn ikke har mulighed for at kende eller opsøge deres biologiske forældre.
* Verdenserklæringen om Menneskerettigheder anerkender familien som samfundets byggesten (Artikel 16), idet bla. her siges: Mænd og kvinder i giftefærdig alder har ret til at gifte sig og til at stifte familie, i samsvar med de nationale love, som regulerer udøvelsen af denne rettighed” og ”Familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og har krav på samfundets og statens beskyttelse”. Det er familien, der er forudsætningen for samfundet og ikke omvendt. Det ser ud til, at der i den nye ægteskabslov byttes om på dette forhold, så man betragter familien som et produkt af samfundet. Hvis dette er tilfældet overskrider staten sit mandat og gør sig til familiens forudsætning i stedet for at se familien som samfundets byggesten.
Det forekommer bekymrende, at denne gennemgribende ændring af ægteskabsbegrebet søges gennemført stort set alene på grundlag af overvejelser om ligestilling uden sædvanlig
forudgående udvalgsbehandling med stillingtagen til de meget væsentlige konsekvenser, som dette kan få.
Angående ændringsforslaget til lov om kirker brug:
Dette lovforslag præsenteres som et forsøg på at imødekomme både de grupper i Folkekirken, som er tilhængere af et ritual til velsignelse og vielse af homoseksuelle par, og de grupper, som af teologiske grunde er imod. Men i praksis er der tale om et angreb på den traditionelle kristne forståelse af ægteskabet og et dybt indgreb i Folkekirkens indre anliggender.
1) Lovforslaget har på forhånd fastlagt, at ordet ægteskab ved et kommende ritual skal bruges i den kønsneutrale betydning. Det vil løftet fra minister og biskopper om to forskellige ritualer ikke kunne ophæve. Et samfund og en kultur kan måske skifte holdning i forståelsen af ægteskab. Men en kristen kirke er bundet af den forståelse af ægteskab, som findes i dens normative skrifter, Bibelen og bekendelsen, og som har været helt entydigt i den kristne hovedstrøm i alle kirkesamfund i 2000 år.
2) Udkastet til lovforslag giver præster mulighed for at blive fritaget for at foretage vielser af personer af samme køn. Den præcisering er vi glade for. Men vi vil samtidig anføre, at vi ikke finder den tilstrækkelig af følgende grunde:
a. Dels mener vi, at lovforslaget kun sikrer præsternes samvittighedsfrihed, og ikke tager højde at en del kirkefunktionærer har alvorlige samvittighedsproblemer med at gøre tjeneste ved disse vielser. Derfor ønsker vi det forslag som fremgår af mindretalsudtalelse i rapporten ”Folkekirken og registreret partnerskab” (s 51-52) gennemført
b. Dels ønsker vi, bl.a. i lyset af ovenstående, indført en bestemmelse, som gør det muligt for sogne, hvor præster og menighedsråd er enige om det, at afvise at vielserne kan gennemføres i sognets kirker. På den måde kan man tage det lokale demokrati alvorligt og imødekomme de 128 (ud af 243) menighedsråd, som gennem deres høringssvar har markeret deres modstand mod et autoriseret ritual til velsignelse eller vielse af homoseksuelle par.
Den lovgivende magt skal ifølge grundloven understøtte den evangelisk-lutherske kirke. Vi kan ikke se andet, end at den lovgivende magt dermed også er forpligtet til at støtte det syn på ægteskabet, som siden reformationen har været en del af kirkens arvegods. De to lovindgreb vil ikke understøtte den evangelisk-lutherske kirke, men vil tværtimod cementere dens splittelse og gøre den permanent.
Med venlig hilsen
Peder Østergaard Jensen Landssekretær Evangelisk Luthersk Missionsforening
Børge Haahr Andersen Rektor Dansk Bibel-institut
Jens Ole Christensen Generalsekretær Luthersk Mission
Robert Bladt Generalsekretær Kristeligt Forbund for Studerende
Betyder det, at jeg ikke længere er gift med min kone, men skal indgå et nyt ægteskab med hende på nye vilkår? Det lyder godt nok underligt. Men hvad, vi overlever nok begge to.