Det er kærnesandheder i den kristne tro, prodekan og GT-lektor ved det teologiske fakultet i Århus, Troels Nørager, gør op med, når han i bogen: Taking Leave of Abraham (At tage afsked med Abraham) med værdiladede ord gør op med det autoritære og voldelige gudsbillede i teksten om Abraham, der på Guds befaling (næsten) ofrer sin søn. På den baggrund er det naturligt, at hans påstand vækker røre på linje med, da professor Svend Andersen for et par år siden undsagde Jesu legemlige opstandelse eller da Grosbøll undsagde Guds eksistens. Troels Nørager isolerer befalingen om at ofre Isak fra sin bibelske kontekst og tolker den ud fra religiøse tekster i samtiden, der handler om børneofringer. På den baggrund kommer han til sin konklusion, at man i et demokrati må tage afsked med Abraham.
Angreb på det, som har givet kristne håb i liv og død, fortjener ikke tak, men modsigelse. Samtidig giver Troels Nørager jo et tidstypisk og sammenhængende fremstilling af, hvordan en markant strømning i det danske samfund forstår dele af Bibelen, og da en kristen kirke har brug for at møde mennesker, hvor de er, kan det være godt for præster og kristne ledere at læse Troels Nørager.
Når jeg giver ham en tak, er det, fordi han på en bagvendt måde kommer til at illustrere nødvendigheden af, at der findes institutioner som Dansk Bibel-Institut og Menighedsfakultet.
Man kan nemlig ikke bebrejde en forsker ved et teologisk fakultet, at han kommer til forskningsresultater, der undsiger en jødisk og en kristen forståelse af Abraham, og i sin konsekvens undsiger Jesu stedfortrædende død som en offerdød. Forskere på et pluralistisk og sekulært teologiske universitet må giver plads og rum for alle de syn, der findes i det danske samfund.
Problemet er, hvis sådanne fakulteter skal bruges til præsteuddannelse. En kristen kirke kan ikke nøjes med sekulære universiteter som uddannelsessteder for kirkens præster og ledere, for så bliver den ikke andet end et spejl af de holdninger, der findes i det danske samfund. Vi har derfor brug for seriøse GT-forskere, der både kender Bibelen og andre religiøse tekster fra samtiden, og som på et sagligt og videnskabeligt grundlag kan argumentere for, at der findes andre og mere overbevisende måder at læse 1. Mos 22. på.
Så tak til Troels Nørager, fordi han med så stor tydelighed har illustreret, hvor nødvendigt det er, at kirken selv opbygger videnskabelige institutioner, der forsker og underviser i de bibelske tekster.
Hej Børge Haahr Andersen
Godt gået. Fint indlæg som på en sober måde udstiller Troels Nørager`s utrolige teori, som ligner Jehovas Vidners anvendelse af pluktekster til at opbygge deres postulater.
Hvis Troels Nørager blot ville læse Hebræerbrevet kap. 11-troskapitlet, så ville han kunne læse, at Abraham troede på at Gud kunne oprejse fra de døde!
Et faktum som pegede frem til Kristi stedfortrædende død på korset og at Gud ville udfri/oprejse ham fra døden.
Som lægmand er jeg forundret over den maltraktering af Guds plan og vilje, som blev til førend verdens grundvold blev lagt.
Ak, ja, som Jesus sagde til den skriftkloge Nikodemus i Johs. evg. 3:1-8. “Et menneske må fødes påny ved Ånden” og den skriftkloge Nikodemus kunne slet ikke forstå det, så han måtte belæres om, at det er Ånden som giver liv.
Kunne man håbe på, at troen blev udøvet og Åndens vejledning kom i fokus på det Teologiske Fakultet eller hur … ?
Vi må tilbage til fremtiden!
Interessant! Men denne logik forudsætter faktisk, at den danske folkekirke som helhed begynder at basere sine trossandheder på dele af fornuftens og videnskabens indsigter – og ikke mindst tradition (demokratisk dannelse og -kritik)! Hvis det er tradition, der her efterlyses som delvis afvigelse af Luthers krav om sola scriptura, så må det siges at være en erkendelse af, at (dele af) den katolske kirkes basis i tro såvel som tradition må være vejen frem som inspiration altså en bagvendt re-erkendelse af kirkens successive magt som dogmatisk institution. Det kan jeg personligt godt bifalde, da sund videnskab og tro i mange henseender (ikke alle) er en befriende del af moderne katolsk og anglikansk tradition samt i visse dele af dansk luthersk-evangelisk kirkeliv. Den radikaliserede ortodoksi og protestantiske evangelisme er ofte forblændet og fjendligt indstillet over for videnskabelig optik i samfundsmæssige spørgsmål hvilket gør det raktionære standpunkt til tradition per se. Igen en bagvendt logik.
Tak for et godt indlæg.
Noget andet er, når som du selv påpeger helt igennem sækulariserede fortolkninger forsimpler nogle mystiske og enddog umiddelbart irrationelle Gudserfaringer som værende fx børneofringer, for her må den kristne kirke (som økumenisk helhed) vise sig fra sin stærke eksegetiske side og gøre krav på sin unikke plads i samfundet som vejen til forståelsen/tolkningen af Guds frelsesplan. Det ironiske er faktisk, at Nørager laver en radikaliseret bagvendt Luther forstået på den måde, at han tolker beretningen om Isak og Abraham på fuldstændig bogstavlig sækulariseret facon. En bagvendt tolkning, ja, så er en bagvendt tak på sin plads